En enkelt dråbe er nok. Bordet er dækket, farverne er rene, og øjeblikket er næsten klar til at blive et billede på ubesværethed. Så bryder noget småt overfladen. Contained Fury fastholder det øjeblik, hvor selve hændelsen ikke længere betyder lige så meget som det billede, den har ødelagt.
En menneskemængde fylder billedet, men ingen ankommer helt. Kroppe, skærme, kunstigt lys og visuel støj presser sig sammen omkring en ensom figur. Infinite Loneliness ser på ensomhed midt i social tæthed: kontakt uden forbindelse, synlighed uden genkendelse og et menneske omgivet af verden, men stadig uden for rækkevidde.
Munden åbner sig, før tanken når frem. Resonance fastholder en figur fanget et sted mellem latter og sammenbrud, nydelse og reaktion. Telefonen ligger stille i hans hænder, men billedet omkring ham er allerede begyndt at bevæge sig. Det, der burde være privat, bliver elektrisk, gentaget og forstærket. Værket ser på det øjeblik, hvor følelser ikke længere er helt indre.
Han er hjemme, men arbejdet er fulgt med. Den samme mand befinder sig to steder i rummet: siddende i sofaen og stadig ved computeren. Occupational Rumination fastholder afstanden mellem fysisk hvile og mentalt arbejde. Arbejdsdagen er slut, men dens krav bliver tilbage, fylder hjemmet og efterlader mindre plads til alt det andet.
Tiden er gået. Han mærker det hele på én gang. En mand sidder i et almindeligt rum og bliver pludselig bevidst om sin alder og det liv, han ikke har levet. Intet omkring ham har ændret sig, men årene foran ham føles ikke længere uendelige. Tyngdekraft fastholder det øjeblik af rædsel: ensomhed, fortrydelse og erkendelsen af, at livet går, selv når hver dag føles ens.